The Bodies
Der er sjovt nok blevet interesse for pigtrådstiden i tresserne.
Måske især hvad som foregik i Hit House på Fredriksberg der alle de store artister optrådte. Jeg spillede trummer i The Bodies og jeg ser til min forbavselse i en statistik, at vi var det 7-ende mest spillende orkester i hele Hit Houses levetid, så måske er min historie intressant for "pigtrådsforskningen"
For min del startede karrieren i 1964 da min klassekammarat Ole Jørgensen ringede på min dør og spurgte om jeg kunde spille på trumme. Ja det kan jeg. På 2 og 3 trummer? Jo det kan da jeg lære.
Han havde en anden fyr fra klassen, Lars Malykke med. Vi fik så nogle gutter mere med. De boede på JM Thielesvej. Den ene hed Micky. En anden klassekammarat, Ole Berntzen, spurgte om han fik være med som sanger. Det fik han.
Vi kaldte os the Speedmans, og senere the Speeds. Vi øvede først på Fuglevejens skole, der vi alle gik, og siden spillede til skolebal der et år. Senere på Thorvaldsensvejens skole, lige ved siden af, men der var hele tiden noget brok med øvelokalerne.
En lidt ældre fyr på Thilesvej, som Micke kendte, kørte lastbil for et møbelfirma med varelager under Nærum Torg. Her fik vi lov til at øve om aftenen, her forstyrrede vi ikke ikke nogen. Vi sad bag i lastbilen frem og tilbage mellem Fredriksberg og Nærum mange gange, hvis vi ikke tog S-toget og sidenhen ”Grisen” det sidste stykke. Vores udrustning bestod af nogle elektriske guitarer, en marschtrumme, en mikrofon og et par rullebåndoptagere som forstærkere.
Vores første koncert var til fastelavn i Foreningen av 1860 på Nørrevold. Fra kl 14.00 for børnene, og siden for voksne til kl 2 om natten 12 timer! Betaling: Mad og drikke. Der var skaffet et nyt komplet trummesæt ved lejligheden. Et Taktona til 700 kr. Det var første gang jeg spillede på et helt trummeset, ellers havde det været på en billig marchtrumme, stolesæder og grydelåg!
Efter en tid, gad Ole Jørgensen og jeg ikke mere. Det var sku for dårligt. Ole var en meget dygtig guitarist og vi ville prøve nye græsgange. Brødrene Allan og Johnny Wind søgte i en annonce i avisen, vist nok Politiken, efter en trommeslager og en singleguitarist. De havde spillet med the Lobsters.
Vi svarede og mødtes på Nørrebros rundkørsel med Johnny, og så hjem til Poppelvej 6 på Nørrebro, hjemme hos familjen Wind. Det blev mit andet hjem i mange år. De var far, mor og 6 børn i en lille treværelses med pigekammer, men der var altid plads til mange gæster. Altid en kop kaffe på kanden, ellers lavede man bare en ny kande.
Sådan startede det som skulle blive the Bodies. Kort efter kom Ole Berntzen også med. Vi havde ikke noget navn da, men da Ole Berntzens bror syntes at Ole så ud som et lig, på grund af søvnmangel, da vi altid øvede om aftenen og ellers passede vores læreplatser om dagen, foreslog han at vi skulle hedde The Bodies: (Ligene)
Så blev det vedtaget. Da Bodies jo også betyder kammarater, var navnet jo OK.
Vi var nok ikke blevet til så meget hvis det ikke havde været for Allan och Johnnys far: Bent Wind. Han blev vores manager og chauffør gennem alle år, og var samtidigt en betryggende faktor for vores andres forældre. Vi klarede os gennem alle skær pga. Ham. Når vi f.eks. første gang spillede på Valhalla på Bakken og De Vilde Engle troppede op, og jagede uvidende turister væk fra deres stamborde, gik Bent hen til dem og spurgte hvem som var leder? Så fik de sig en stille pilsner og en god snak, med besked om at vi ikke vil ha noget ballade, og det fik vi så heller aldrig.
Denne side er lige påbegyndt. mere følger.